4

I har sandelig et smukt forbillede i Abraham [Ibrâhîm] og dem der var med ham. Da de sagde til deres folk: ”Vi siger os fri af jer og det som I tjener ud over Allâh. Vi tager afstand fra jer. Mellem os og jer er der opstået fjendskab og had for altid, medmindre I vil tro på Allâh alene.” Dog sagde Abraham til sin (såkaldte) fader: ”Jeg vil bede om tilgivelse for dig, men jeg evner ikke at udrette noget som helst for dig over for Allâh (hvis du fornægter troen).” ”Vor Herre! Til Dig sætter vi vor lid, til Dig vender vi os angrende, og hos Dig ender alt.

قَد كانَت لَكُم أُسوَةٌ حَسَنَةٌ في إِبراهيمَ وَالَّذينَ مَعَهُ إِذ قالوا لِقَومِهِم إِنّا بُرَآءُ مِنكُم وَمِمّا تَعبُدونَ مِن دونِ اللَّهِ كَفَرنا بِكُم وَبَدا بَينَنا وَبَينَكُمُ العَداوَةُ وَالبَغضاءُ أَبَدًا حَتّىٰ تُؤمِنوا بِاللَّهِ وَحدَهُ إِلّا قَولَ إِبراهيمَ لِأَبيهِ لَأَستَغفِرَنَّ لَكَ وَما أَملِكُ لَكَ مِنَ اللَّهِ مِن شَيءٍ ۖ رَبَّنا عَلَيكَ تَوَكَّلنا وَإِلَيكَ أَنَبنا وَإِلَيكَ المَصيرُ