بِسمِ اللَّهِ الرَّحمٰنِ الرَّحيمِ

1

Ved de (stridsheste) der galopperer under prusten,

وَالعادِياتِ ضَبحًا

2

der slår ildgnister (med hovene),

فَالمورِياتِ قَدحًا

3

der går til angreb om morgenen,

فَالمُغيراتِ صُبحًا

4

og derved får støvet til at hvirvle op,

فَأَثَرنَ بِهِ نَقعًا

5

så de derved trænger midt ind i en (fjendtlig) skare!

فَوَسَطنَ بِهِ جَمعًا

6

Sandelig, mennesket er utaknemmelig mod sin Herre,

7

og det vidner selv derom.

وَإِنَّهُ عَلىٰ ذٰلِكَ لَشَهيدٌ

8

Men det er voldsom i sin kærlighed til ejendom,

10

og det der er i hjertet bliver bragt for dagen -

وَحُصِّلَ ما فِي الصُّدورِ

11

at deres Herre på den dag ved besked om dem?